Velkommen til JUCE!
Jyllinge Uni Cykel Entusiaster (JUCE), er en forening for dig som synes det er sjovt at
køre på unicykel / ethjulet cykel. Klubben træner i Jyllinge hallen samt på
Baunehøjsskolen i Jyllinge.
Dette er vores hjemmeside, hvor du kan
finde informationer om klubben og vores aktiviteter. Du er altid
velkommen til at komme forbi til en træningstime. Har du
spørgsmål kan du kontakte en fra bestyrelsen.
Er du interesseret i et medlemsskab eller vil du
vide noget om træningen, så klik her.
Hvis du har lyst til at se billeder af vores dygtige cyklister, så kan du kigge i vores fotoalbum.
Aktuelle datoer du bør kende...
BEMÆRK: Fredag den 13.august foregår træningen i lille hal da der skal være håndboldstævne i store hal!
13.august: Ny sæson begynder. Kom ned i hallen og meld dig til eller prøv at være med
til træningen.
15.august: Selvtræning på Baunehøjsskolen begynder. Er du medlem kan du træne ekstra her.
Andet: Se andre unicykel arrangementer og online tilmelding på Unicykling Online.
Masser af DM medaljer til JUCE igen. 19-20.juni.
Weekenden den 19-20.juni var i år tidspunktet for Danmarksmesterskaberne i unicykling i stadion disciplinerne. Dvs. "Slow race", "Sprint", "Wheel Walk", "En fod", "IUF bane", "Surprice banen" samt "Track Coasting".
DM foregik i år på vores hjemmebane i Jyllinge og det havde nok lokket lidt flere JUCE deltagere med end der ellers ville have været.
Jeg har i skrivende stund ikke helt styr på hvor mange medaljer JUCE medlemmerne tog hjem i år, men det var at pænt antal. Især løb Anna Møller Hansen med mange både medaljer samt pokaler - flot kørt.
 Anna med medaljer og pokaler
Hvis nogen kan lave en liste med alle vores medaljetagere så skal jeg få den lagt ud her på siden...
Broløbet i Frederikssund, 30.maj.
JUCE havde traditionen tro en del deltagere i årets Broløb i Frederikssund. I år blev det til 14
fra JUCE ud af ialt 64 deltagere. Det var dejligt at se at vi kunne stille med rigtig mange nye unge unicyklister.
Løbet er et kort løb på ca.3,5 km og det køres på asfalteret cykelsti, så næsten alle kan være med.
JUCE sølvmedalje ved DM i 10 km unicykling. Haslev 25.april.
Kathrine Lerche sikrede sig en sølv medalje med årest DM i 10 km unicykling. Et stor tillykke.
Vi havde desværre kun 5 deltagere med i år, men igen gav alle sig fuldt ud.
Nogen var dog mere trætte end andre ;-)
 Medaljetagerne ved DM 10km, 2010
Se resultatlister og flere billeder her.
JUCE opvisning i Jyllingehallen 20.februar, 2010
Til et linedance arrangement i Jyllingehallen, havde JUCE modtaget en invitation til at lave opvisning i pausen.
Vi havde
10 cyklister som stillede op med et fint show.
Du kan se videooptagelser af showet som er lagt på YouTube her: Del 1 og Del 2.
At dømme efter klapsalverne fra tilskuerne var det en stor success. Flot gået piger.
Fastelavn og tøndeslagning på ethjulet cykel, 2010
Fredag den 12.februar afholdt klubben den årlige fastelavnstøndeslagning. Og jo - det foregår selvfølgelig på den ethjulede cykel.
Det var dejligt at se deltagerne klædt ud og i godt humør.
Tak til Johnny for billederne. Du kan se og downloade billederne her fra vores album.
VM resultater - JUCE deltagere vinder medaljer igen
Ved det nyligt afsluttede verdensmesterskab i unicykling have JUCE nogle enkelte deltagere med. Det var Louise, Anna, Matilde og Kim.
Verdensmesterskabet foregik i New Zealand fra den 27.december til den 7.januar.
Resultater:
Guld til Louise sammen med DFT's hold i gruppefreestyle.
Sølv til Mathilde i 10 m. baglæns slowrace i aldersklassen 13-14 år.
Bronze til både Mathilde og Louise i standard skills for henholdsvis 13-14 år og 15-16 år.
Andre flotte præstationer:
To fjerdepladser til Anna i henholdsvis standard skills og solofreestyle i aldersklassen 15-16 år samt nr. 5 og nr. 6 i henholdsvis 100 m. og 800 m. i samme aldersklasse.
To fjerdepladser til Mathilde. Dels i parfreestyle med Lærke fra Frederikssund i aldersklassen 13-14 år og dels i højdespring i samme aldersklasse.
To femtepladser til Louise. Dels i parfreestyle med Ditte fra Frederikssund i aldersklassen 15-16 år og dels i solofreestye i samme aldersgruppe.
Et stor tillykke med alle de flotte placeringer :-)
 
|